Tag og facaderensning
Rengjorte tage og facader m.m. giver tilfredshed i hverdagen og signalerer overfor omverdenen, at landbruget (den fødevareproducerende virksomhed) har styr på tingene.
Tagfladerne giver en meget stor andel af dette indtryk, men også facader, siloer, gyllebeholdere m.m. bidrager hertil !
Er tagfladerne fulde af mos eller er de mørke og beskidte af belægninger, herunder alger nedsættes levetiden af materialerne. En rengøring af disse tagflader bevirker således at levetiden forlænges, og dermed at udgiften tjenes ind igen i det lange løb !
Rengøringsmetoder
Tagflader med stærke mosbelægninger (afskrabning + behandling)
Afskrabning af stærkere mosforekomster er nødvendigt for at opnå et godt resultat til slut. Afskrabning udføres i fugtigt vejr, idet det er vigtigt at mosset er vådt, for at opnå det bedste resultat. Med specialudstyr trækkes mosset ned ad tagfladen.
Behandling af den afrensede tagflade foretages nu med rengørings- og desinfektionsmidler (se nedenfor) , som afrenser de sidste mosrester og desinficerer tagfladen for mosrødder og mossporer. Dette sikrer et godt resultat med langtidsvirkning.
Tag og facader med belægninger/alger (behandling):
Behandling af tagfladen / facaden foretages med specialudstyr under lavt tryk (meget skånsom metode), således at hele tagoverfladen / facaden opfugtes og gennemvædes af rengørings- og desinfektionsvæske. Alle uønskede belægninger ”mættes” hermed af produkterne. Rengørings- og desinfektionsprocessen starter herefter med det samme. Efter 1-2 uger ses en farveændring af belægningerne. Efterfølgende nedbør vil nu over de næste 3-8 måneder ”vaske og skylle” de behandlede tagflader / facader rene igen. Behandlingen giver endvidere overfladerne en ”imprægnering”, hvor resultatet er en desinfektion med langtidseffekt og forebyggende virkning.
Indhent uforpligtende tilbud på rengøring/desinfektion af ejendommens tage og facader m.m. Kontakt Brødr. Ewers A/S på telefon 74 42 29 75 og hør mere.




